Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

GENOPDAG åbningsfest

maj 31 @ 16:00 - 22:30

GRATIS
27 % Sansebombardement 29 % Kulturfest 14 % Prisuddeling 18 % Dans under regnbuen 12 % Mærkelighed

Kom til stor åbningsfest for GENOPDAG på ARoS i Aarhus 31. maj!

Når GENOPDAG skydes i gang 31. maj hylder vi det midtjyske kulturliv med en stor åbningsfest, der sætter alle sanserne i spil. Oplev kunst, musik, debatter og performances i museet udenfor normal åbningstid – eller snup en sommerdrink i vores Regnbuebar på taget, mens du lytter til lækker live-musik med Velvet Volume og Kajsa Vala.

Temaet for åbningsaftenen er FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene er et centralt tema for hele festivalen og omdrejningspunktet for den nye særudstilling Tomorrow is the Question på ARoS. Klokken 20 uddeler Europæisk Kulturregion desuden Den Midtjyske Kulturpris, der også bygger på FN’s verdensmål og sætter fokus på kunstens særlige evne til at skabe debat, nytænkning og forandring i verden.

Allerede fra klokken 16 skydes festen i gang med Teatret Svalegangens kick off-event for kæmpeprojektet UNITED CHANGE, som omdanner området foran teatret i Rosenkrantzgade til et klimamarked med grønne debatter, teater og musik. Klokken 18 åbnes dørene til ARoS. Der er gratis adgang til det hele, og alle er velkomne.

Program:
16.00 – 18.00: United Change – klimamarked med grønne debatter, teater og musik i området foran Teatret Svalegangen i Rosenkrantzgade
18.00 – 20.00: Masser af kulturoplevelser på ARoS som fx:
– Forestillingen “Ikaros” af Odin Teatret med 10 menneskelige enhjørninge
– “Sange til Verden” feat. Aarhus Domkirkes Drengekor af Kulturprinsen, Netværket BUM & Aarhus Jazz Orchestra
– Særudstillingen “Tomorrow is the Question”
– Musikalsk performance med Sofie Daugaard
– “Rising to the future of being” med Svalholm Dans
– Mini-bar med Småt er Godt
– Kunstshow i dobbeltdækkerbussen “Linje” S af Teater Magistraten
– Musikalsk underholdning med koret Funky Friends
– Uddrag af ”Vandringsforelæsning om Myrer” med Secret Hotel
– “Kunst på Opkald” af Kunstpartiet
20.00 – 20.45: Uddeling af Den Midtjyske Kulturpris i ARoS’ indgangshal
20.45 – 22.30: Åbent i Regnbuebaren og live-musik på taget med Kajsa Vala og Velvet Volume

Fra klokken 22.00 er der efterfest på BORA BORA og HeadQuarters med musik, street food og festlig natcabaret i dobbeltdækkerbussen.

Læs mere om Den Midtjyske Kulturpris her.

Detaljer

Dato:
maj 31
Tidspunkt:
16:00 - 22:30
Pris:
GRATIS
Begivenhed Kategorier:
, , , ,
Begivenhed Tags:
, , , ,

Sted

ARoS
Aros Allé 2
Aarhus C, 8000 Danmark
+ Google Map