Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Genopdag din historie – Energimuseet

juni 15

GRATIS
31 % Energi 14 % Historietime 17 % Naturoplevelse 15 % Familietid 23 % Leg

Energimuseet i Viborg Kommune byder velkommen til en dag med fokus på energi i alle afskygninger i skønne omgivelser med Gudenåen og Tange Sø som nabo. Gæsterne skal genopdage at energi ikke bare er elektricitet – men også bevægelse, mad, leg, læring, natur, historie og fremtid.

I De historiske huse og Elektricitetens Hus findes en RETRO-tidslomme med el-apparater og hverdagsting. Lige fra TV, lamper, hospitalsudstyr til radioer og fodmassageapparater. Det er en udflugt i energiens betydning for udviklingen i det moderne samfund. Udendørs kan man bl.a. eksperimentere med vindenergi, se en af verdens første havvindmøller og så er der masser af legepladser, hvor familiens yngste medlemmer kan brænde energi af. På Tangeværet har vandet fra Gudenåen har igennem 100 år produceret bæredygtig energi. Her finder man også ØRSTED LOFTET hvor legebørn i alle eksperimentere med energi i form af magnetisme, elektricitet og naturens kræfter. I Energihaven, kan man blive klogere på bæredygtige energikredsløb imens Energimuseets nye klima udstilling ”LIV I FORANDRNG” sætter fokus på den energi- og klimaudfordringer som verden står overfor.

Program for Museernes Dag – GENOPDAG ENERGIEN på Energimuseet
– Lynshow – en fortælling om energi, Niels Bohr og Tesla
– VR-briller – kom op på toppen af en havvindmølle
– Smagsprøver på fremtiden energi-venlige mad – insekter
– Skattejagt med smartphone
– Klima udstilling ”Liv i Forandring”

Arrangementet er gratis og for alle og tilmelding er ikke nødvendig.

På Museernes Dag har du mulighed for at opleve, hvad flere af museerne i Region Midtjylland kan byde på, når de tilbyder et gratis offentligt arrangement. Dagen handler om at formidle unikke historier, som tilsammen kan bidrage positivt til at skabe grobund for et rigt kulturliv, der sætter værdifulde spor i både den enkelte borger og ude i verden.

Sted

Energimuseet
Bjerringbrovej 44
Bjerringbro, 8850 Danmark
+ Google Map