Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Livets Vand – ”Kilden”, KunstCentret Silkeborg Bad

juni 2 @ 15:00 - 16:30

|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

An event every week that begins at 3:00pm on søndag, torsdag, fredag og lørdag, repeating until 2. juni 2019

FRI ENTRÉ
Performance, ballet og kabaret ved Arnakkekilden er første del af den performative rejse Livets Vand på flåder via Gudenåen mod havet.

Arnakkekildens righoldige vandstrøm var en medvirkende årsag til, at det lykkedes en række læger og lokale at bygge en vandkrævende og helsebringende vandkurbadeanstalt på netop dette sted i 1883. Badet blev sidenhen anvendt som militært hovedkvarter for den tyske besættelsesmagt og har i flere perioder fungeret som lejr og asylcenter for flygtninge.

Med udgangspunkt i områdets foranderlige historie, inviteres publikum til at genopdage tider og hændelser i et udendørs performanceforløb i KunstCentret Silkeborg Bads smukke omgivelser. Her ses balletdansere på balkonerne, operasang, soldaten på sin post, kabaret, musik i træerne og ritualer ved kilden, som tilsammen skaber en mangfoldighed af billeder og fortællinger om vandets alsidige betydning for mennesker i nutid, fortid og fremtid.

Livets Vand er en trilogi via vandveje om Kilden, Floden og Havet. Når man færdes ved eller på Gudenåen, kan man møde stedsspecifikke kunstværker, kunstworkshops for hele familien eller de sejlende performere, som igen kan opleves når de går i land og optræder. Udendørsværkerne kan ses i Tvilum, Tange, Bjerringbro, Ulstrup og Langå i hele perioden 1. – 16. juni 2019. Trilogien afsluttes med en rituel performance på Samsø. Fortællingerne og kunstværkerne udvikler sig undervejs, og derfor vil publikum få en forskellig oplevelse fra sted til sted.

Samarbejdspartnere i Silkeborg: KunstCentret Silkeborg Bad, Silkeborg Bunkermuseum, Ellen Østerbys Balletskole, Arrieregarden, CuntsCollective, Nevestas Voice, I Patom Theatre og Silkeborg Produktionshøjskole.

Detaljer

Dato:
juni 2
Tidspunkt:
15:00 - 16:30
Pris:
FRI ENTRÉ
Begivenhed Kategorier:
,
Begivenhed Tags:
, , , ,
Hjemmeside:
http://www.hakkehuset.dk/

Arrangører

Hakkehuset
River Art

Sted

KunstCentret Silkeborg Bad
Gjessøvej 40
Silkeborg, 8600 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
http://www.silkeborgbad.dk/