Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mozart i Midten

3. juni 2019 @ 19:30 - 21:30

KR130 – KR180
Der er vist ikke én anden komponist, der har skrevet så meget smuk musik inden for alle klassiske genrer som Mozart – og samtidig opnået så stor popularitet iblandt både adelen og den menige befolkning, mens han stadig levede. En popularitet, som kun er blevet større med tiden, og som gør, at Danmarks Underholdningsorkester nu dedikerer et helt program til den komponist, som orkestret deler en række afgørende egenskaber med: At Mozart var kendt for sin fleksibilitet, nysgerrighed, mod og evige lyst til at udfordre grænserne, afspejles i programmet ”Mozart i Midten”, som ligeledes adskiller sig markant fra traditionelle klassiske koncertopsætninger. Publikum sidder rundt om orkesteret, der spiller i cirkelformation og uden dirigent. Fokus er dermed fuldstændigt på musikken og musikernes interne samspil, men understøttes af en visuel produktion, der yderligere fremhæver musikkens umiddelbare, sanselige karakter. Det musikalske program suppleres med uddrag af Mozarts breve – og afrundes med en overraskelse.

Program
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791):
”Eine kleine Nachtmusik”, Serenade nr. 13 i G-dur, KV 525
Symfoni nr. 33 i B-Dur, KV 319
Symfoni nr. 29 i A-Dur, KV 201
Koncert for fagot og orkester i B-dur, KV 191
Symfoni nr. 40 i g-mol, KV 550
Koncert for violin og orkester i A-dur, KV 219
”Alleluia” fra ”Exultate Jubilate”, Kantate for koloratursopran og orkester, KV 165
”Batti, batti, o bel Masetto”, Zerlinas arie fra ”Don Juan”, KV 527
”Ach, ich fühl’s”, Paminas arie fra ”Tryllefløjten”, KV 620

Værkerne spilles i uddrag.

Medvirkende
Christine Schou, oplæsning
Sibylle Glosted, sopran
Julie Eskjær, vi
olin
Ignas Mazvila, fagot
Danmarks Underholdningsorkester

Billetter købes via Musikteatrets Billetsalg, telefon: 96 11 79 79, eller på www.musikteatret.dk

Arrangementet gennemføres med støtte fra Holstebro Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget.

Detaljer

Dato:
3. juni 2019
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Pris:
KR130 – KR180
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , , , , ,
Hjemmeside:
https://www.musikteatret.dk

Sted

Black Box Theatre
Den Røde Pl. 16
Holstebro, 7500 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
https://www.musikteatret.dk