
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Rock The Region Legacy Show
1. juni 2019 @ 19:00 - 23:30
FRI ENTRÉ
41 % Musik-kærlighed 23 % Talentmasse 18 % Energiudladning 10 % Ungdom 7 % Provinsstolthed
Rock The Region er en turné, et fællesskab og en platform, hvor den nye musik tager afsæt og møder nye publikummer. De sidste fire år har projektet krydset regionen, på jagt efter de mest interessante nye bands og solister, for at præsentere dem for en bredere offentlighed og en musikbranche – på jagt efter nye talenter.
Et Rock The Region-show er kendetegnet ved høj intensitet, korte koncerter, et bredt genremæssigt spænd og ikke mindst personlige præsentationer.
Rock The Region så første gang dagens lys i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. I år, på denne aften, samles holdet igen på ATLAS i Aarhus, for at genopdage energien og invitere publikum indenfor.
I samarbejde med Europæisk Kulturregion og Fonden Voxhall præsenterer Rock The Region et intenst destillat af fire år med projektet. Vi har udvalgt fire artister, som i den grad satte koncertsalene i bevægelse på turnéerne, og som fortsat arbejder målrettet mod at nå ud til et større publikum.
Musikken starter kl. 20:00, men dørene åbnes kl. 19, og kl. 19:30 vil der være Live Sessions på storskærm/lærred.
Følg Rock The Region på www.facebook.com/rocktheregiondk
Se mere om Rock The Region: www.mono.dk/projekter/rock-the-region